|

Helgstrand Dressage

Med 600 heste og 130 ansatte fordelt på forskellige lokationer, er Helgstrand Dressage ikke bare gode til at ride, træne og sælge top dressurheste, men også til generel virksomhedsdrift. Vi talte med manager assistent Lærke Jørgensen for at høre mere om, hvordan de forbedrer deres daglige drift, ved at være mere transparente og gøre videndeling og kommunikation mere og mere digital. Hvordan forbedres en virksomhed med heste ved at gøre flere data let tilgængelige?

I Danmark har virksomheden tre primære lokationer: Helgstrand Dressage, hvor konkurrencehestene er, Helgstrand Academy, hvor de 3- og 4-årige heste er i træning og Helgstrand Youngsters, hvor føllene og unghestene er. Derudover har Helgstrand stalde i Tyskland og Wellington i USA.

Videndeling i et digitalt system

I de tre afdelinger i Danmark har de implementeret Mosson Stable som digitalt styringssystem. Rytterne på Helgstrand har normalt en liste med heste, de er ansvarlige for sammen med deres groom. De forsøger altid at skabe det bedst mulige match mellem hest og rytter. Nogle af hestene bliver hos deres rytter i lang tid, og andre går videre til enten en anden rytter eller et andet sted. Når hestene skifter sted eller rytter, forsøger de at give den nye rytter og groom så mange oplysninger om hesten som muligt.

På denne måde kan rytterne se, om der er noget særligt ved hesten; om den går i walker, hvilken slags bid, foder osv. Ryttere og grooms kan skrive alle disse oplysninger i deres egen Mosson Stable app. På denne måde er rytterne mere forberedte og har mere information lige ved hånden om hver hest, de har på deres liste. Det digitale system gør det også lettere for groomen at holde styr på, hvornår hestene skal til smed, og hvor længe det er siden sidst.

Når hesten er solgt

Udvalgt information og historikken om hver hest, bliver ikke kun videregivet mellem ryttere og grooms i stalden. Når en hest finder sin endelige ejer og tager afsted til sit nye hjem, får den nye ejer også adgang til oplysninger. Heste sælges til professionelle og amatørryttere, og for at understøtte den bedst mulige start, kan den nye ejer få adgang til udvalgt historik og info om hesten. Informationer, som rytterne, grooms og administrationen løbende har oprettet i Mosson Stable-systemet. På den måde får den nye ejer viden om eksempelvis, hvorvide hesten kan gå i walker eller i paddock, hvilket udstyr der skal bruges og så videre.

“Om det er i Danmark, Tyskland eller i USA, så kan du forvente den ypperligste ekspertise og en fantastisk service. At købe hest hos Helgstrand Dressage er starten på en ny langvarig relation. Vi opretholder kontakten til vores kunder og sørger for at du får den mest optimale start med din nyindkøbte hest. I takt med din videreudvikling som dressurrytter, hjælper vi med at finde din næste top dressurhest, der kan gøre dine drømme til virkelighed.” – Helgstrand Dressage 

Mere indsigt i forretningen

Når en hest sælges og forlader stalden, bliver hesten inaktiv i Mosson Stable, men oplysningerne om hesten vil altid være tilgængelige. Dette gør en stor forskel i forhold til de systemer, de tidligere brugte. Alle de heste, der forlader Helgstrand, bliver nu i deres digitale system, hvilket fører til en mere gennemsigtig forretningsstyring og en mulighed for at lære af historiske data. At blive mere digital hjælper ikke kun Helgstrand Dressage i deres daglige arbejde og ledelse, men kan også hjælpe med at optimere deres forretning. 

I et digitalt system som Mosson Stable kan de lave langsigtede planer for hver hest samt se tilbage i tiden for at se, hvad der har givet de bedste resultater. Nogle mennesker er gode til at huske, men med deres nye system behøver de ikke længere at beholde alt i deres hukommelse. Helgstrand Dressage bliver mere datadrevne ved at lære at optimere deres arbejdsgange gennem nem opsamling og lagring af viden om alle hestene. Dette system kan give dem mere viden om, hvor og hvornår der skal optimeres, og hvornår og hvor tingene kører problemfrit.